Vores allerførste tur i vores nystiftede klub; MC Humlebasserne gik til Nysted på Lolland. Turen var ikke lang og foregik i anstændigt tempo. Vi skulle jo lige lære vores maskiner at kende og også lære at køre sammen.

Vi kørte ind til Johnny og Ina’s datter og svigersøn i Nysted, hvor vi fik kaffe og nybagte boller om eftermiddagen. Børnene skulle da også lige “lege” ved at prøve at sidde på maskinerne, før end vi kørte hjemad igen. Inden vi kørte fra Nysted, fandt vi en blind landevej, hvor vi kørte ud til fotografering. Maskinerne blev linet op og pigerne satte sig på dem, mens der blev taget billeder. Henrik og Johnny ville gerne have taget nogle billeder af deres maskiner til fremvisning, så Kim blev lagt på jorden og fik taget nogle billeder af maskinerne.

Det var  samtidig også på den tur vi fandt vores fremtidige “mødested” for klubbens medlemmer når vi skulle sydpå. Det viste sig nemlig at Pibershus Rasteplads passede som centralt mødested for alle klubbens medlemmer, når vi skulle rejse sammen fremover.

Det var dejligt endelig at få lov at bruge maskinerne fuldt ud og få vænnet os til at have bagsædepassager på over en længere strækning. Ingen problemer på turen til Nysted overhovedet der foregik i et dejligt, men lidt overskyet vejr.