Så blev det 2011 og endnu en gang tid til Herreturen og uden de store forberedelser drog vi afsted fredag kl. 16.30 den 28. april i det flotteste solvejr med 20 grader. Vi havde arrangeret overnatning på Hotel Falken i Videbæk og ville med det som udgangspunkt udforske vestjylland m.m.

Lørdag morgen sov Kim over sig og da vi skulle starte MC’erne op, opdagede vi at bagdækket var fladt på Kim’s MC (selvfølgelig !). Johnny havde som den eneste taget sin reservekit kit med til lapning af dækket og imens Johnny og Huller fik lappet dækket, ringede Kim rundt for at finde et MC værksted der både kunne skift dæk og lå inde med det rigtige dæk. Midtjysk MC ville gerne stille deres super deluxe MC værksted til rådighed for os, så vi selv kunne af- og påmontere hjulet, da han ikke havde tid, men gerne ville skifte selve dækket. På halvfladt bagdæk kørte vi stille til Ikast ca. 35 km. fra Videbæk og efter 2 timer fik klaret det hele. Fremragende service af Midtjysk MC og tusind tak for det hele. Og Herreturen gik altså endnu en gang, som den plejede.

Vi fik derefter set Himmelbjerget, Randers Graceland, Dollerup Bakker, Blåvand og Blåvands Huk og Hvide Sande, samt alt det skønne natur undervejs. Fantastisk vejr lige indtil vi skulle hjem, da turen over Sjælland foregik i styrtende regnvejr, hvilket især vores ekstra medmotorcyklist fik at mærke, da hun var forholdsvis ny og uerfaren med at køre i regnvejr. Men med Johnny og Hullers hjælp kom også hun sikkert hjem.

Igen blev Herreturen lige som vi ville have den og vi besluttede at pigerne skulle med på en tur til Jylland for at se nogle af de samme steder, som vi havde. Og sådan blev det senere på året og som du kan læse mere om her; Jylland 2011