Herreturen 2009 blev endelig aftalt og vi endelig sat tid af til at komme på en rigtig herretur Danmark rundt uden tøserne. Henrik har ikke set meget af Danmark udenfor København, så det var tid til at tage til Jylland og vise ham lidt af hvordan Danmark også ser ud.

Vi overnattede på en Bed&Breakfast hvor ejeren var ved at bygge sit eget tårn som tilbygning til gården. Vi fik ikke morgenmad her, men måtte køre en pæn lang strækning før end vi fandt et sted at holde ind og få morgenmad. Den dag i dag kan Henrik ikke undgå at kommentere dette, da han bestemt var ved at dø af sult og især manglen på kaffe.

Vi kom således på Himmelbjerget ved Silkeborg og til Dollerup Bakker og så udsigten ud over Hald Sø. Vi var på vandring i lyng markerne og blev næsten overfaldet af, hvad vi er overbeviste om var en kobraslange, men som nok nærmere var en hugorm. Overraskede blev vi i hvert fald.

Vi valgte at køre gennem Tyskland til Puttgarden og hjem og benyttede os af den ekstremt lille færge på Missund mellem Flensburg og Kiel. Vi besøgte selvfølgelig også Louis og Polo i Kiel på vejen, hvor Henrik fik “købt” sig et par solbriller. En rigtig hyggelig tur med fint vejr hele vejen. Begge motorcykler opførte sig som de skulle uden startproblemer eller andet. Så Herreturen 2009 blev ligeså god som de andre og efterfølgende herreture vi har været på.

Desværre kunne Johnny ikke være med på Herreturen 2009, men han skal da helt sikkert slæbes med til endnu en tur til Jylland.