Det helt store Harley Days træf bliver normalt afholdt i Sverige, men det svenske politi er blevet for påtrængende, så man har i år forsøgt at flytte det til Roskilde Dyrskueplads og så se om det kunne fungere der. Stort område med mange motorcykler, boder, telte og meget mere. Faktisk vil vi vove den påstand at det hidtil, har været den bedste danske udstilling/træf/messe i Danmark. Det var ikke kun et Harley Days træf, men også et træf for alle andre mærker. Der var mange meget spændende boder og stader, med tøj og udstyr.

Orange County Choppers var tilstede med et stort telt. Der var dog ingen af de medvirkende i serien tilstede, men “blot” en masse tøj og en enkelt udstillet MC.

Stor konkurrence hvor man kunne vinde en splinterny Harley Davidsson. Vi vandt ikke, men det var der en anden glad person der gjorde. Han “turde” dog ikke komme frem ved selve udtrækningen, men ventede klogeligt til det var stilnet lidt af.

Vejret var perfekt og med flot sol hele dagen. Desværre kunne Johnny ikke være med os, så det blev kun Kim og Henrik der deltog. Vi besøgte Harley Days træffet over 2 gange da Henrik måtte en tur forbi sin mor til fødselsdag og så komme tilbage igen senere på dagen.

Det blev desværre den eneste gang indtil videre at Harley Days træf er blevet holdt på dansk jord. Nu bliver det igen afholdt i Sverige eller Tyskland. Skulle det dukke op igen i Danmark kan det kun anbefales at deltage.